Om Stories by Bøgh

Jeg tror på Mere plads til at være hele mennesker og være dem, vi er

Stories by Bøgh er en mentorvirksomhed, der hjælper mennesker med at finde hjem til sig selv, så de kan leve livet efter deres egen indre guide og bygge virksomhed på egne præmisser.

.

Jeg hedder Maria Bøgh og har skabt Stories by Bøgh ud fra ønsket om at sprede mere FRIHED til at:

  • VÆRE præcis, som vi er
  • LEVE vores liv, som vi selv finder bedst
  • SKABE et arbejdsliv, vi glæder os til at stå op til 

.

I en verden, der hylder ensretning og samlebåndsmentalitet, er det alt andet end let, hvorfor jeg støtter mennesker i at finde DERES vej i livet og hjælper dem med at eje deres valg og stå stærkere i sig selv.

.

Jeg er ikke kun Livs- og Businessmentor, men også en kvinde med en mission om at sprede mere rummelighed og plads til diversitet i vores samfund. Jeg arbejder på at bryde tabuer, normer og skabe forandringer på samfundsplan.

Læs mere om, hvem jeg er, på siden Mød Bøgh

.

.

Stories by Bøgh har to ben

Livsmentoring for dig, der ønsker at finde mere hjem til dig selv og leve livet mere efter din indre guide.

.
Businessmentoring for dig, der er kreativ iværksætter og ønsker at bygge eller optimere din business.

.

.

følg din indre guide – Du er eksperten på dit liv

Hvem skulle ellers være det?!

Samfundet vil enormt gerne tage teten. Vi bliver opdraget til at følge de allerede brolagte veje i stedet for støttet i at følge vores egen indre guide. Vi bliver rettet ind fra højre og venstre  – og ve den, der hopper af samlebåndet. Livet bliver gjort ekstra besværligt for os, der ikke følger normen, men insisterer på at følge vores egen vej i livet.

Jeg tror på, at vi er intelligente væsener, der er fuldstændig i stand til at tage kloge beslutninger på egne vegne.

Derfor arbejder jeg som mentor for mennesker, der er klar til at vende hjem til sig selv og lade sig lede af deres egen indre, kloge guide i livet. Mennesker, som ønsker selv at lægge stenene på deres unikke livsvej.

.

.

SANDHEDEN ER RELATIV

Mit udgangspunkt er: Der findes ikke én objektiv sandhed. Vi skaber vores egen, og min sandhed er ikke mere rigtig end din. Det handler om overbevisninger. Netop derfor er det vigtigt for mig at lære dig at kende, så jeg kan hjælpe dig på dine præmisser.

Af samme årsag kommer jeg heller ikke og putter mine løsninger ned over hovedet på dig. Vi finder dem sammen. Dem, der er rigtige for dig. Jeg skaber blot rummet for, at du kan gå på opdagelse i dine egne overbevisninger.

.

.

VI ER ALLE LIGE MEGET VÆRD

En chef er i mine øjne ikke mere værd end en rengøringsassistent, eller omvendt. Vi bidrager alle til det store billede, og uden hinanden ville verden ikke hænge sammen. Alle har lige meget krav på respekt og anerkendelse.

Jeg tilgår mit arbejde – såvel som alt andet i livet – med en anerkendende tilgang og nysgerrigt sind, hvor jeg først og fremmest forsøger at forstå fremfor at tro, at jeg ved

.

.

Min rolle som mentor

Jeg er meget ydmyg over at indtage mentorrollen og være den, mennesker åbner op over for. Jeg ser ikke mig selv som bedrevidende pga. min position, jeg betragter som nævnt dig som eksperten på dit liv.

Jeg møder dig som en ligeværdig, som en fortrolig støtte og rejsemakker, med det ene formål at hjælpe dig med at gå på opdagelse i, hvordan dit bedste liv ser ud. Min intuition er altid i spil. Den bruger jeg som min guide til at spore mig ind på, hvem du er, og hvordan jeg hjælper dig allerbedst.

.

.

Mine forventninger til dig

Vi indgår et samarbejde, når du hyrer mig som din mentor. Sammen sætter vi en proces i gang, som skræddersys dig. Processen er din, hvorfor jeg heller ikke kan garantere dig ét bestemt resultat.

Dit udbytte afhænger af dit engagement og din dedikation til processen.

Du må gøre arbejdet og troppe op for dig selv og dine ønsker om forandring. Det er dit eget ansvar, at du får det ud af forløbet/sessionerne, som du ønsker. Jeg er der selvfølgelig som din støtte og rejsemakker, men jeg kan kun tage dig så langt, som du er villig og klar til at gå. 

.

.

Hvad har historier med mentoring at gøre?

Navnet Stories by Bøgh opstod, fordi mit hovedfokus som konsulent var storytelling som branding- og formidlingsredskab. Navnet har jeg valgt at beholde, fordi en stor del af mentoring handler om historier:

  • Hvad er det for historier, vi fortæller os selv?
  • Hvilke historier lytter vi til hos andre?
  • Hvordan skaber vi nye fortællinger om os selv, som stemmer mere overens med, hvem vi i virkeligheden er?

Når vi ændrer historierne om os selv, ændrer vi vores selvbillede

.

.

Grundlagt i 2017

Stories by Bøgh fik CVR i september 2017, men der er løbet meget vand under broen, siden jeg startede op som tekstforfatter, marketing- og brandingkonsulent, som lå lige til højrebenet for en cand.mag. i kommunikation.

Efter at jeg i august 2022 blev færdiguddannet Livs og Vidensmentor, har jeg arbejdet på at bringe Stories by Bøgh gennem samme udvikling som mig selv, for jeg er min virksomhed og bringer mig selv med ind i alt mit arbejde. Mentoruddannelsen var i ligeså høj grad en personlig udviklingsrejse, som det var en faglig uddannelse, hvorfor der er sket store ændringer her i virksomheden over det sidste års tid.

Nu ser jeg først og fremmest Stories by Bøgh som en mentorvirksomhed, men stadig med et ben i ‘formidling og branding’, som jeg kan støtte på, dér hvor det giver mening for mine klienter, der hyrer mig som businessmentor.