Krøllede, kreative iværksætterhjerner

.

Åbent netværk for drømmere, skabere, idealister og idémennesker

Du er hjertelig velkommen til meetup på café Ulla Terkelsen London i Aalborg. Det er gratis at deltage og åbent for alle. Mad/drikke er for egen regning. Du skal ikke melde dig til, du dukker blot op. Hold dig orienteret om kommende meetups i fb-gruppen Krøllede, kreative iværksætterhjerner, hvor der altid bliver lagt event op.

Jeg skabte netværket, fordi jeg savnede flere kreative mennesker at sparre med. Nogen, som kunne forstå min tossede hjerne. Nogen at drømme stort sammen med og vende vilde idéer med. Jeg længtes efter plads til idealisme og et sted, hvor vi løfter hinanden op, kan være os selv, og hvor ingen drømme er for store eller tossede. Åbenbart savnede mange andre præcis det samme, og det, der blot skulle have været et enkelt meetup, blev startskuddet på netværket Krøllede, kreative iværksætterhjerner.

Se billeder fra meetups nedenfor + i facebookgruppen

.

.

Sådan opstod netværket

Vi mødtes første gang til meetup i maj 2019. Jeg forventede et beskedent fremøde på max en håndfuld, men det væltede ind med mennesker, og der var vel 40-50 igennem på de tre timer, meetup’en varede. Halvanden måned inden, havde jeg oprettet et fb-event og delt det i mit netværk, ellers havde jeg ikke reklameret.

Energien var højspændt blandt den brogede skare af mennesker, hvoraf jeg selv kun kendte tre. Jeg erklærede første møde for en succes, og da mange udtrykte ønske om at mødes igen, besluttede jeg på stedet at gøre meetsups til noget fast.

.

Kig forbi facebookgruppen

Du er hjertelig velkommen i gruppen på fb, hvor du kan holde dig opdateret på kommende events og “møde” andre ligesindede. Brug gruppen til at udvidede dit netværk, dele kreative tanker m.m. Find den her

.

 

HVEM ER MEETUP FOR?

Dig med en krøllet, kreativ hjerne. Du besidder en skaberkraft og ønsker at fylde dit liv med kreativitet. Savner du ligesindede, der tror på dine drømme? Nogen, der forstår dine skøre idéer? Nogen, der kan rumme din idealisme, og som hiver dig med op i skyerne? Mangler du flere kreative mennesker som dig selv i dit liv, som du kan dele dine skabelsestanker og kreative processer med? Så leder vi måske efter hinanden?

.

HVAD ER MEETUP?

Et åbent event uden dagsorden. Kun tid og rum til at tale sammen – med et åbent sind. Her er der plads til at dele store drømme, bakke hinanden op og være sig selv. Dump ind mellem kl. 10 0g 13, og smut, når du er fyldt på. Det er gratis, men du betaler selv mad/drikke på caféen.

Hvis vi vil skabe stort, må vi drømme stort. Derfor tages dine drømme dybt seriøst her.

.

.

HVORFOR MEETUP FOR KREATIVE?

Jeg vil gerne samle mennesker, som også føler sig misforstået og proppet ned i kasser, de ikke kan være i. Dem, med krøllede, kreative hjerner, som det konventionelle arbejdsmarked har svært ved at rumme, fordi vores idérigdomhed falder uden for enhver normal praksis. Os, som drømmer meget, og som samfundet har en tendens til at ville lægge låg på og ensrette, så vi ikke laver for meget ”ballade”. Os, der bliver kreativt udsultet af at skulle passe ind i 8-16-livet. Jeg ønsker at skabe plads i denne verden til, at vi kan være mere os selv, uanset om vi er farverige fastelavnsris, sortklædte fra top til tå eller noget helt tredje. Diversitet er fantastisk, så lad os slippe al vores herlighed løs og hylde det unikke, det mærkelige, det utraditionelle, det oprørske.

Vil du være med?
Med til at mødes om et stille oprør mod normer og konventioner?
Med til at skabe et sted, hvor vi gerne må være os selv?

.

.

VI HAR BRUG FOR LIGESINDEDE

Vi har brug for mennesker i vores liv, der forstår os. Mennesker, der løfter os op og får os til at føle os helt rigtige, præcis som vi er. Mennesker, vi kan være os selv sammen med, som også kan rumme alt det, der ikke er pænt og poleret. Hvis du savner flere af den slags mennesker i dit liv, så duk op og sig hej til os andre, der også leder efter flere ligesindede.

.

LAD OS LØFTE HINANDEN OP

Lad os sammen drømme mere, skabe mere, glædes mere, hylde livet mere og være mere os selv. Lad os samles om et stille oprør, om kollektiv opbakning til at være dem, vi ønsker at være. Lad os samles på trods af forskelligheder, men forenet af ligheder, som vi ofte har flest af. Lad os møde hinanden med: ”Nøj, hvor spændende drømme og idéer, du har, vil du ikke fortælle mere?”

.

.

DER ER PLADS TIL LIGE NETOP DIG

Om du er 17 eller 70. Arbejder kreativt med dine hænder eller med dit hoved. Er stille, larmende eller midt imellem. Uanset om du lige er startet op som selvstændig, har været det i mange år, ikke har planer om at blive det eller ikke helt er nået dertil endnu, skal du være hjertelig velkommen. En fremmed er blot en ven, vi endnu ikke har mødt. Og der er altid plads til en til.

.

Måske møder du soulmates, måske ikke, men det er altid interessant, hvad mødet med nye mennesker bringer med sig. Duk endelig op og sig hej. Jeg tager godt imod dig og skal gøre mit bedste for at få dig til at føle dig velkommen. Mit eget netværk er blevet betydeligt udvidet ved blot at dukke op og tale med mennesker til netværksevents, og det er enormt givende, og hvem ved, hvilke rasende interessante bekendtskaber der venter dig derude?

.

.

HVEM ER ARRANGØREN?

Mit navn er Maria Bøgh, uddannet Livs- og Vidensmentor + cand.mag. i kommunikation og ejer virksomheden Stories by Bøgh. Her arbejder jeg som mentor for krøllede hjerner, der ønsker at skabe deres egen livsvej og bygge business på egne præmisser. Min egen hjerne erutrolig krøllet, og jeg passer ikke ned i samfundets normale kasser, hvorfor jeg har oplevet megen uforståenhed og modstand ved at gå min egen vej. Det har været ensomt, hvorfor jeg i dag hjælper andre med at finde og skabe deres egen livsvej, som passer præcis til dem.
.

IDÉEN OPSTOD UD AF ENSOMHED

Som ny selvstændig oplevede jeg at føle mig enormt forkert med min kreative tilgang til iværksætteri. Følte, jeg skulle rettes ind efter, hvordan andre mente, man er ”rigtig” selvstændig. Det var ensomt. Det samme blev hjemmekontoret i længden. Idéen til meetup opstod via et instagrampost om ensomhed, som gav mig så meget positiv respons, at jeg indså, at behovet for mere fællesskab med ligesindede ikke kun var mit. Derfor måtte jeg handle. Til første meetup i maj 2019 dukkede der mellem 40-50 mennesker op. Af dem kendte jeg kun 3. Vi kom altså flyvende fra start.

.

.

TANKERNE BAG MEETUPS

Jeg ønsker at skabe et netværk for kreative, hvor vi kan støtte hinanden og mødes med ligesindede. Et netværk, som bygger på samskabelse, hvor der er plads til vedvarende udvikling. Selv savnede jeg at møde flere farverige, sjove, kreative, skabende mennesker, som ikke prøver på at nedtone mig og putte mig ned i den konventionelle kasse, som jeg aldrig nogensinde kommer til at passe ned i. Måske har du det som mig?

,

Jeg ønsker at skabe et sted, hvor vi kan være os selv. Hvor ingen drømme er for store. Hvor vi møder hinanden med åbenhed, nysgerrighed og rummelighed. Et sted, hvor vi ikke bliver rettet ind og puttet ned i kasser, men hopper op af kasserne og er frie til at definere vores liv selv, uden der straks bliver rynket bryn og stillet negative spørgsmål. Jeg har altid følt mig forkert som introvert og sensitiv, med et oprør indeni mod ensretning og manglende rummelighed i vores samfund. Forkert, fordi jeg ikke passer ind i 8-16-lønmodtagerlivet og pænhedskulturen, og jeg er sikker på, der findes mange flere af min slags, som også savner opbakning til at vælge en anden livsstil, og som savner ligesindede at følges med på den snørklede vej.

Er det måske dig?

.

.

Jeg glæder mig meget til at møde dig og dele idéer, drømme, kreative tanker, og hvad der ellers falder os ind. Spred endelig budskabet og inviter dine krøllede venner og bekendte med.

Mvh Maria Bøgh
Livs og Businessmentor for krøllede hjerne

.

***BILLEDER***

Bemærk jeg tager lidt billeder undervejs, som jeg deler på min virksomheds instagram, facebook- og hjemmeside. Hvis du ikke ønsker at komme med på dem, hiv endelig fat i mig, når du kommer. Billederne er blot for at vise, hvad der sker i min virksomhed

.

Hjerneplakaten

Designet af Anne Sauer / Corpus Humorous www.annesauer.com
Sponsoreret af Iværksætteruddannelsen
.

.

Deltagerne siger:

Hvorfor deltager du i meetups, og hvad får dig til at komme igen?

  • Jeg føler mig hjemme her som iværksætter. Her er mange, som forstår mange af de situationer, jeg befinder mig i som iværksætter. Støtte til hinanden, dele idéer og få ærlig feedback betyder rigtig meget for mig.
  • For at suge en masse energi fra alle de spændende, gode, glade og kreative mennesker, der ellers kommer.
  • Det er første gang, jeg er med, men jeg oplever eventet som en fantastisk mulighed for at møde ligesindede og blive inspireret af hinandens historier.
  • Jeg er ekstra glad og bliver fyldt på, når jeg møder nye mennesker med forskellige baggrunde. Det giver nye idéer til at kreere nye designs.
    .

.

Du er hjertelig velkommen på Cafe Ulla T i Aalborg til meetup for krøllede, kreative iværksætterhjerner
Du dumper blot ind i tidsrummet – ingen tilmelding
Tjek facebookgruppen for kommende events