Hvad er businessmentoring?

skab en business på din måde

Fra dit hjerte

Hvor du ledes af din intuition

.

Du har prøvet at følge andres ‘burde’ – Det virkede ikke – Nu er du klar til at gå din egen vej

.

….. . .  

 ..

Genkender du dig selv?
  • Du trives først rigtigt, når du lever efter dine egne normer mere end samfundets
  • Du er nødt til at følge dit hjerte og indre din ild som dine vigtigste livsvejvisere
  • Du besidder en skaberkraft, som kræver plads i dit liv
  • Du ved, du har masser at bidrage med, men det kræver, at du går din egen vej
  • Du ønsker at forandre verden
  • Du er kreativ og har en unik måde at anskue livet på
  • Du er dér i dit liv, hvor du ved, du ikke længere kan gå på kompromis med, hvem du er 
  • Du er nødt til at skabe din egen livsvej for at kunne trives

.

Jeg tror på, at du er eksperten på dig og dit liv.
Jeg tror på, der findes ligeså mange måder at leve på, som der findes mennesker.
Jeg tror på, at dit potentiale er unikt og specialdesignet til dig.

Derfor giver jeg dig ikke løsninger, men hjælper dig med at skabe klarhed og finde mere hjem til dig selv, så du tydeligere kan mærke din egen vej og finde dine egne løsninger. Jeg sætte spot på dit særlige potentiale og støtter dig i at sætte det i spil, så du kan skabe en business, der passer til dig og dit liv.  

.

.

VI ARBEJDER F.EKS. MED:

.

  • MOD TIL AT SLIPPE ANDRES KRAV OG FORVENTNINGER

    Hvilke udefrakommende krav og forventninger fylder – måske ubevidst – og holder dig tilbage fra at gøre det, du virkelig gerne vil i livet? Dit indre styresystem stemmer måske ikke overens med den måde, du ønsker at leve dit liv på, og det er frygten for, hvad andre tænker, der holder dig tilbage fra at blive selvstændig. Ofte er vi slet ikke klar over, hvordan vi opererer, fordi det ligger så dybt i os og i den måde, vi er vokset op på. 
    .
    Vi arbejder med, hvordan du afkobler dig fra andres krav og forventninger og træner dit mod til at følge din indre GPS mere end frygten for at skuffe andre, så du kan skabe den business, du drømmer om.
    .

    ..

  • SELVFORTÆLLINGER

    Når du ændrer fortællingerne om dig selv, ændrer du dit selvbillede og din måde at være i verden på. Som din egen chef i din intuitive business har du muligvis brug for at arbejde med at skabe nye fortællinger, da det er en helt nu rolle, du skal træde ind i.

    Vi går på opdagelse i historierne, som måske er så dybt kodet ind i dig, at du ikke engang bemærker, at de fungerer som dit ubevidste styresystem. Vi skaber nye fortællinger, der stemmer bedre overens med, hvem du er i dag som businessejer. Vi opgraderer dit styresystem, som hjælper dig med at træde ind i dine nye livsroller.

    .

.

  • din identitet som iværksætter

    Der ligger utrolig meget identitet i vores arbejde, og vi er vant til at tro, vi skal være lønmodtagere og ansættes af andre, have en chef, så hvordan går du fra det gamle selvbillede til en ny identitet som din egen chef? 

    Vi arbejder med, hvordan du aflærer dit gamle selvbillede og opbygger et nyt, der passer til, hvor du er i dit liv nu, og hvor du ser dig selv i fremtiden. Lær at se dig selv som iværksætter, som din egen chef og arbejde dig ind i rollen.

    .
    .

  • VÆRDIER – DIN INDRE GPS OG FUNDAMENTET I DIN BUSINESS 

    Hvad er ultimativt vigtigt for dig – og din business?
    Hvad kan du ikke gå på kompromis med i livet og i din business?
    Hvilket fundment skal din business bygges på?
    Dine værdier er din indre, personlige GPS, men som mange har svært ved at mærke i denne larmende verden, der gerne vil styre dig i en bestemt retning. Dine værdier hænger uløseligt sammen med værdierne i din business.

    Vi arbejder på at skabe god forbindelsen til dit indre, så du får nemmere adgang til at gå på opdagelse i dine værdier, sætte ord og handling på dem og koble dem sammen med din business, så den får et solidt fundament.

    ..
    .

  • HVORDAN DU TAKLER MODSTAND

    Når du træder ind i nye roller og begynder at gøre noget andet, end du plejer, dukker frygt, tvivl, frustration og ubehag med garanti op. Det kan være indre modstand så vel som fra dine omgivelser. Din hjerne vil kæmpe for at fastholde dig i det vante og ‘trygge’, og dine omgivelser kan reagere på, at du forandrer dig og tager anderledes livsvalg. Når du går en anden vej end den gængse, må du lære at stå fast i dig selv og arbejde dig igennem ubehaget og modstanden og holde blikket rettet mod dine ønsker om forandringer og drømme forude.

    Vi arbejder med, hvordan du takler det, NÅR modstanden dukker op. Hvordan du bliver opmærksom på, hvad der er på spil. Hvordan du går imod og fortsætter udviklingen af din business på trods af indre og ydre modstand. 

    .
    .

  • opbyg indre styrke

    Jo bedre du kender dig selv, dine livsønsker og præferencer, desto nemmere bliver det lade andres meninger, håb og ønsker for dig prelle af. Vi lever i et samfund baseret på samlebåndsmentalitet, og det at gå en anden vej opfattes ofte som en trussel, derfor er det nemt at komme ud af trit med sig selv og tvivle på sine anderledes livsvalg, fordi vi skal passe ind. 

    Vi arbejder med, hvordan du finder mere hjem til dig selv og dine livspræferencer og opbygger større indre styrke til at stå ved, hvem du er, og leve livet på dine præmisser.
    .

    .
    .

  • AFLÆRING AF ANDRES ‘SANDHEDER’

    Du har i din opvækst fået indkodet sandheder og overbevisninger fra dine omgivelser, som måske slet ikke stemmer overens med, hvordan du er. Men fordi det er sket, mens du var ganske lille og over mange år, er det blevet dit styresystem, som kører automatisk. Det kan være, du stadig lever efter et forældet styresystem og trænger til at få det opgraderet, så du ikke bygger business på et forkert grundlag.

    Vi går på opdagelse i, om dine overbevisninger egentlig er DINE eller noget, andre har kodet ind i dig. Vi kigger på, hvad DU selv mener, tænker og tror, hvordan du anskuer verden, og hvordan din unikke business ser ud, når du ikke skal please andre end sig selv.
    .
    .

  • MØNSTRE OG VANER

    Ofte er vi ikke bevidste om vores mønstre og vaner, og hvor de stammer fra, fordi de bliver kodet ind i os gennem hele vores opvækst i alle de miljøer, vi er en del af. Som voksne opererer vi blot efter dem, og det kræver en særlig opmærksomhed at blive bevidst om og ændre dem.  

    Vi går på opdagelse i dine vaner og mønstre for at finde ud af, hvad der egentlig passer til dig, og hvad der bør arbejdes ud af dit liv. Vi arbejder med, hvordan du skaber nye gode vaner, som giver mening for den måde, du ønsker at leve dit liv og drive business på.

.

  • giv diNE DRØMME OG LIVSØNSKER plads

    Har du uopfyldte drømme, som du egentlig ønsker at forfølge? Men som du af en eller anden grund ikke får taget handling på? Det kan være, du engang drømte om en helt anden type liv og tænker: Hvordan havnede jeg egentlig her?

    Der er mange årsager til, vi ikke gør det, vi egentlig gerne vil. Måske tror du ikke, ‘du er sådan en, der gør x, y eller z’. Det kan ligge helt ubevidst i os og være noget, enten samfundet eller vores forældre har indkodet i os. Eksempelvis hvis dine drømme blev mødt med bemærkninger som:

    “Man kan da ikke bare…”
    “Det dér er urealistisk…”
    “Det er kun børn, der drømmer om den slags. Bliv dog voksen…”
    “Det kan man ikke leve af…”

    Hvis du har hørt det nok gange i din opvækst, ligger det sikkert helt dybt i dig som en misvisende GPS. Det er heller ikke kutyme at drømme stort i Danmark eller træde for meget uden for normen, men livet er dit, og kun du bestemmer, hvordan du lever det. Vi går på opdagelse i dine uopfyldte drømme og livsønsker og ser på, hvilke du ønsker at give plads i din business, og hvordan det ser ud i praksis.

    .
    .

  • HVORDAN DU ARBEJDER DET NYE IND I DIN HVERDAG

    Det tager tid at ændre sine vaner og indarbejde nye erkendelser i sit liv, hvorfor det er uhyre vigtigt at øve sig dagligt. Det er dét, vi gør dagligt, der skaber ændringer på den lange bane. Sammen aftaler vi opgaver, du selv arbejder med mellem vores sessioner, og det er arbejdet, der sker her, som for alvor er med til at rykke dig.

    Vi arbejder med, hvordan det giver mening for dig at arbejde dine nye læringer ind i din hverdag og skabe nye vaner, som passer til dig og den business, du skaber på dine præmmisser. 

.

Kontakt mig, hvis du ønsker at høre mere eller vil booke en session.