graver dine gode historier frem og hjælper med at inkorporere dem i dit brand, så du skiller dig ud

Meetup for krøllede, kreative iværksætterhjerner

Meetup for krøllede, kreative iværksætterhjerner

Savner du ligesindede, der tror på dine drømme?

Mangler du nogen, der forstår dine skøre idéer? Som kan rumme din idealisme og hiver dig med op i skyerne? Mangler du flere kreative mennesker i dit liv, som du kan dele din idérigdomhed med? Så leder vi måske efter hinanden.

Du er så hjertelig velkommen på café Ulla Terkelsen London i Aalborg tirsdag d. 4. februar mellem kl. 9-13.
Se mere på i fb-eventet.

Vær også med i onlinefællesskabet, gruppen “Krøllede, kreative iværksætterhjerner” på fb.

 

nyt netværk in the making

Jeg er i gang med at skabe et netværk for kreative iværksættere, fordi jeg selv savnede mere netværk med ligesindede, der forstår mine livsvalg, min idealisme og insisteren på, at passion skal sidde på førersædet i min virksomhed, og at man godt kan bygge en virksomhed op omkring sin kreativitet. Jeg savnede flere mennesker i mit liv, der deler mit livssyn, som jeg kunne sparre med, idégenerere med, spejle mig i og være mig selv sammen med, et større netværk, hvor vi kan støtte og opmuntre hinanden i at gå vores egen vej og skabe det liv, vi drømmer om og kan trives allerbedst i, hvor vi kan bruge vores særlige gaver til at hjælpe andre mennesker.

 

BRUG DIN SMERTE KONSTRUKTIVT

Min egen ensomhed blev katalysatoren, der satte det hele i gang. I stedet for at lade ensomhedsfølelsen æde mig op, valgte jeg at bruge den konstruktivt og tænke: Jeg har det sikkert sådan her af en grund, det må jeg kunne bruge til noget. Så jeg delte ud af mine oplevelser på instagram og fik forbavsende mange positive tilbagemeldinger fra folk, der kunne forstå præcis, hvordan jeg havde det.

En skrev, at hun da gerne ville møde mig. En anden foreslog at arrangere en meetup. Og sådan blev det hele sat i gang. D. 7. maj mødtes vi en kæmpe stor flok mennesker, måske var vi over 40, og jeg kendte kun tre i forvejen. Meetup’en blev en kæmpe succes, og jeg var helt blæst bagover af det store fremmøde. Jeg anede ikke, hvad jeg havde sat i gang, og hvor mange der ville dukke op, men jeg vidste bare, jeg var nødt til at gøre forsøget.

Mange udtrykte samme behov for mere netværk med flere kreative iværksættere, spurgte, om det ikke kan blive noget tilbagevendende, noget fast, så jeg satte med det sammen en dato for en ny meetup og besluttede mig for, at det her er blot begyndelsen til noget større. Tænk, hvad vi kan sætte i gang, når vi bruger vores smerte konstruktivt, modigt deler ud af den og vender den til muligheder i stedet for at lade den tynge os og smadre os.

 

VI HAR BRUG FOR HINANDEN

Behovet er åbenbart ikke kun mit, heldigvis, og jeg oplever fortsat kæmpe stor opbakning, bl.a. har jeg mødt folk, jeg ikke kender, som siger, at de vildt gerne ville have været med, men ikke havde mulighed, og de vil gerne komme næste gang. Andre fortæller mig, hvor fedt et initiativ de synes, det er og glæder sig til næste gang. Allerede inden meetup’en, da den kun var et event på facebook, oplevede jeg, at mennesker, jeg ikke kendte, delte eventet og skrev, at det var et fantastisk initiativ. Det er så vildt at opleve – alt sammen sat i gang af min egen ensomhedsfølelse.

Vi har i høj grad brug for hinanden. Mennesker, vi kan spejle os i, der bakker os op i vores vilde og skøre drømme. Mennesker, der forstår os, som vi deler værdier og livsvalg med, og når vi mødes, føler vi nærmest allerede, vi kender hinanden, selvom vi aldring har set hinanden før. Det er fuldstændig fantastisk.

Jeg elsker selv at møde nye mennesker, og jeg glæder mig til også at møde dig.

Du skal blot dukke op på caféen, hvis du har lyst til at møde ligesindede, og her køber du selv din egen kaffe/mad. Mere info finder du i facebookeventet

Håber vi ses.

/Maria Bøgh

 

Design af hjerneplakaten www.annesauer.com
Plakat sponsoreret af www.ivaerksaetteruddannelsen.dk