Arbejdsdage for krøllede hjerner efterår 22

Byg kreativ business med en legende tilgang

.
Dagene er specielt dedikeret til krøllede hjerner, fordi vi ikke driver virksomhed som gennemsnittet og har brug for en anden tilgang, hvor der er plads til leg, kreativitet og til at skabe på vores egen måde.
.
I efteråret 22 er der 4 arbejdsdage for krøllede hjerner, som foregår i hyggelige omgivelser på café Ulla Terkelsen i Aalborg. Der er fokus på hjælp til selvhjælp til dig, der er iværksætter og vil videre med din kreative business – du behøver ikke have CVR for at deltage. Kom og arbejd hands on på at bygge/optimere din kreative business i selskab med ligesindede. 
.
Tirsdag d. 20/9 AUTENTISK PERSONLIG BRANDING
Hvordan kan du være DIG i dit brand? Er det ikke en modsætning til at være professionel? Hvordan forener du de to, så du ikke går på kompromis med dig selv? Branding begynder indefra, derfor arbejder vi med at finde ind til kernen, ind til den indre ild og herudfra sætte ord og farver på dit brand, tale værdier, og hvad du ønsker at kommunikere ud eks. via dit tøjvalg, din formidlingsstil, din væren i verden m.m. Vi begynder med oplæg om emnet, der er øvelser undervejs og tid til at arbejde selv sætte ord på / tegne dit brand og sparre med de andre deltagere.
.
Læs mere om arbejdsdagen Autentisk personlig branding her
..
Onsdag d. 12/10 STORYTELLING PÅ SoMe + SKAB EN IDÉBANK
Grav dine gode historier frem og skab en idébank, der gør det nemmere for dig at finde på indhold til dine social medie-kanaler. Vi begynder med oplæg om emnet, der er øvelser undervejs, og vi graver jeres historier frem i fællesskab, hjælper hinanden hele vejen rundt. Nye øjne er fantastiske til at se dit potentiale, som du nemt selv bliver blind for. Der er tid til at arbejde selv og skrive opslag/lave stories. Du får tips og tricks til, hvordan du gør SoMe sjovere og skaber mere blikfang, overblik og lægger op til engagement i dine opslag/stories.
.
Tirsdag d. 15/11 STØV DIT WEBSITE AF / BYG DIT EGET
For dig, der bygger hjemmeside selv, skriver teksterne selv eller på anden måde har fingrene i din egen hjemmeside – eller blog. Tag din computer under armen, byg/skriv videre og få konkret sparring af mig. Arbejd videre på det, der giver mening for dig, om det er tekster, opbygning, eller du er i den helt spæde begyndelse som hjemmesidebygger. Jeg hjælper dig videre. Vi begynder med oplæg om emnet, der er øvelser undervejs og tid til at arbejde hands on på din hjemmeside. Jeg har skrevet bachelor i hjemmesideoptimering, har bygget min egen + flere andre hjemmesider gennem de sidste 10 år, dog er jeg ikke inde i SEO, men jeg arbejder på at finde en med-underviser, som ved mere end mig.
.
Onsdag d. 14/12 SKRIVEVÆRKSTED
Tag dine tekster med, arbejd videre på dem og få konkret sparring af mig på det, der giver mening for dig. Du kan arbejde på tekster til SoMe, hjemmeside, blog, kundetilbud, sætte ord på dine værdier m.m. Hvis du har været med på nogle af efterårets arbejdsdage, samler vi op, og du kan arbejde videre på det, du har påbegyndt tidligere. Du kan sagtens være med, hvis du ikke tidligere har deltaget på andre arbejdsdage. Vi begynder med oplæg om emnet, der er øvelser undervejs, tid til at skrive og sparre både med mig og de andre deltagere.
.
TID
Alle dage er kl. 10 – 14
.
STED
Café Ulla Terkelsen, Aalborg
.
PRISER
1 arbejdsdag: 600 kr.
2 arbejdsdage: 1100 kr.
3 arbejdsdage: 1600 kr.
4 arbejdsdage: 2100 kr. inkl. BONUS 1 times 1:1-sparring med mig (skal bruges inden d. 31/12-22)
.
Priserne er inkl. moms.
Du køber selv mad/drikke på caféen.
.
TILMELDING
Skriv en mail til mig m@storiesbybogh.dk
Fortæl, hvilke arbejdsdage du ønsker at deltage i, så sender jeg dig en faktura.
.
Der er 6 pladser pr. arbejdsdag, og tilmelding foregår efter først til mølle.
.
BEMÆRK
*Der er 3 dages betalingsfrist på fakturaen, da din tilmelding først er endeligt gældende, når jeg har modtaget din betaling. Hvis du køber billet til flere arbejdsdage, skal de betales samlet ved tilmelding, for at du får rabat/bonus.
.**Hvis du bliver forhindret, er det ikke muligt at få refunderet, men du er velkommen til at give/sælge din billet videre. Hvis arbejdsdagen bliver aflyst, tilbagebetales biletterne selvfølgelig.
.
.
KRØLLEDE HJERNER DRIVER IKKE VIRKSOMHED SOM GENNEMSNITTET
Derfor mener jeg, det er yderst vigtigt at målrette tilbud specifikt til jer. Vi får ofte forkert hjælp og bliver puttet ned i alle de forkerte kasser, fordi de gængse tilbud til iværksættere ikke aner, hvordan de skal rådgive os.
.
👉 Vi kan ofte ikke markedsføre os på de normale måder, der virker for andre “mere almindelige” virksomheder.
 
👉 Alle de gængse skrivetips passer sjældent særligt godt til os, fordi sproget bliver for ‘corporate’ og stift.
 
👉 Vi kan ikke bygge brand som andre, fordi vi ofte ER os selv i vores virksomheder og bygger brand fra og med hjertet.
 
👉 Vi må skabe vores egen vej, egne metoder og bryde rammerne for, hvordan man bygger og driver virksomhed.
.
Derfor arrangerer jeg arbejdsdage forkrøllede hjerner  🤩
.
Du er velkommen til at være med i facebook-gruppen Krøllede, kreative iværksætterhjerner
.
.
Jeg GLÆDER mig til at bygge kreativ business sammen med dig!
.
Kh Maria Bøgh
Livs- og businessmentor for krøllede hjerner