ALTING FALDER I HAK, NÅR VI ER TRO MOD OS SELV

ALTING FALDER I HAK, NÅR VI ER TRO MOD OS SELV

Hvor meget nydelse må vi unde os selv? 
Hvor nemt må det hele være? 
Hvor meget må vi slippe os selv fri og adlyde det indre? 
Skal det ikke være hårdt, før det bliver godt? 
Er det ikke netop knoklen, der fører til de bedste resultater? 
Er det ikke selvopofrelse, der tvinger styrken frem i os? 

Tænk, hvis logikken faktisk fungerer lige omvendt.

.

Nydelse kommer før ydelse

Tænk, hvis graden af nydelse, vi tillader os selv, bestemmer antallet af gode resultater, vi er i stand til at skabe.

Tænk, hvis dét, der føles nemt, rent faktisk er vejviser mod yderst vigtig læring om os selv.
Hvorfor tror vi, det skal være så svært?

Hvordan mon verden ville se ud, hvis vi tillod os selv mere af det sjove? Mere af det, der gør os glade og giver os energi? Mere nydelse før ydelse? Ville det spolere os? Eller ville vi mon vokse til nye højder og blive bedre udgaver af os selv?

Hvordan mon verden ville se ud, hvis vi alle praktiserede det, vi går og drømmer om? Hvis vi slap os selv mere fri og tillod os selv at være dem, vi inderst inde er, i stedet for dem vi er blevet socialiseret til at være?

.

INDE I DIN KERNE FINDES DIT GULD

Gang på gang oplever jeg, at jo mere jeg tillader mig selv at gøre mere af dét, der gør mig allermest glad, desto bedre resultater skaber jeg også. Det virker nærmest, som om resultaterne dumper ned i skødet på mig helt af sig selv, når jeg lader nydelse komme før ydelse.

Det sker selvfølgelig ikke af sig selv. Jeg arbejder på at skabe de gode resultater. Længe før de sker. Spreder hele tiden ringe i vandet. Men det jeg har gjort, er at følge mit hjerte og min indre stemme, som guider mig hen til de ønskede resultater. Jeg har selvfølgelig også sat mig mål, jeg gerne vil nå, som bliver mit fyrtårn. Jeg famler ikke blot i blinde, men prøver at lukke af for verden og åbne mere op for mig selv.

Når jeg følger dét, jeg har allermest lyst til, og som brænder mest indeni…
Når jeg er tro mod mig selv…
Når jeg lytter mere til min egen indre stemme end til andres velmenende råd…
Når jeg målrettet arbejder hen mod mine ønskede mål…

SÅ oplever jeg gang på gang, at jeg skaber de allerbedste resultater – ikke blot for mig selv, men også for andre.

Og så føles det hele legende let.

.

KAN KUNDERNE VIRKELIG KOMME AF SIG SELV?

Jeg har oplevet det, når kunderne på forunderlig vis finder vej til mig i stedet for den anden vej rundt. Når jeg holder workshops og fuldstændig glemmer tid og sted. Når jeg holder meetups og bliver overdynget med positive tilbagemeldinger. Når jeg skaber nye produkter, som jeg selv synes er sjove at arbejde på. Når jeg hjælper folk, fordi jeg har lyst.

Når jeg følger dét, jeg mærker langt indeni er det rigtige, så falder alle brikkerne på plads helt af sig selv. Det holder dog hårdt at lytte mere til min egen indre stemme end til verden omkring mig, for verden råber højt, og min indre stemme er ofte blot en hvisken, en forsigtig fornemmelse i maven, som prøver at finde vej til min bevidsthed i al virvaret.

,

ALTING FALDER I HAK NÅR VI ER TRO MOD OS SELV

Jeg siger på ingen måde, det er nemt. I hvert fald ikke forarbejdet. Nogle gange føles det virkelig op ad bakke og ensomt, fordi det virker, som om jeg er den eneste i hele verden, der forstår mit projekt til fulde, eller det er endnu så abstrakt, at jeg ikke kan sætte ord på det, og derfor er det svært at få ud af mit eget hoved, MEN når jeg lytter mere til min egen indre stemme end til verden og arbejder målrettet på det, der gør mig glad, dét, der brænder indeni, så bliver andres anerkendelse noget nær uvæsentlig. Og lige pludselig kommer gennembruddet – nærmest som ud af det blå – og det hele falder i hak. Her virker det næsten, som om det altid har været sådan, og jeg er ikke længere i tvivl om, at jeg har gang i det rette.

Når vi insisterer på at være tro mod os selv og tage vores mavefornemmelse seriøst, så frigiver vi noget af det guld, som ligger gemt indeni os, og vi slipper flere af de gaver fri, som verden har brug for. Og derfor, tror jeg, at det hele falder i hak på forunderlig vis. Det er ikke kun til vores eget bedste. Det er også til andres bedste, for verden har brug for, vi tager vores gaver seriøst og bruger dem.

Vi gemmer hver især på noget ganske særligt, som vi i virkeligheden ikke har lov til at holde for os selv, hvis du spørger mig. Vores gaver skal slippes fri og sendes ud i verden, hvor de kommer til at gøre uendelig meget gavn. Så når vi tager os selv seriøst og tør give plads til nydelse, så skaber vi rum for, at skaberkraften i os kan få plads til at udfolde sig, og vi sætter vores gaver i spil.

,

VI ER PRÆCIS SOM vi skal være

Efter hvert nyt gennembrud kan der komme en tid med frustration, for hvad nu?
Jeg har en tendens til at være ualmindelig hård ved mig selv og presser altid mig selv til det yderste. Hele tiden tror jeg, jeg skal være bedre, dygtigere, skabe mere, vildere, yde mere, presse mig selv mere og videre. Men så er det jo, jeg glemmer at sætte pris på det, jeg har opnået. Glemmer taknemmeligheden. Glemmer, at jeg rent faktisk er nok, god nok, præcis som jeg er. Jeg skal ikke være mere eller yde mere, jeg skal blot være mig. Give mere plads til alt det, der allerede er derinde, som så gerne vil slippes ud.

Dét, du kan mærke, der brænder indeni dig, brænder af en grund.
Dét, du elsker at bruge din tid på, er ikke ligegyldigt. Her ligger dine allerstørste gaver gemt.

Vores drømme og indre længsler bør tages dybt seriøst.

Hvis vi vælger at ignorere vores indres kalden, så mister vi noget af os selv. Når vi længes efter noget bestemt, så er det af betydning, ikke noget der skal kvæles i et forsøg på at holde os selv nede. Når vi ”glemmer” at nyde, så drukner vi i pligter og lægger låg på al vores herlighed, som har brug for nydelse for at blive sluppet fri.

.

Vi må gerne være hele mennesker

Livet er selvfølgelig også hårdt og trist og træls, men når vi giver plads til nydelse, bliver det nemmere at takle det svære og sætte pris på kontrasterne. Der findes noget smukt i det hele og masser af læring i det hele. Vi må gerne give plads til det hele. Vi må gerne være hele mennesker. Vi må gerne bare være os selv, for vi er mere end nok. Vi må gerne åbne op for sluserne af al vores mærkelighed, skønhed, særhed, følsomhed, omsorg, melankoli, glæde, begejstring, sorg, farverighed, eller hvad i alverden vi nu indeholder.

Vi er gode nok, som vi er. Og når vi lader andre se os, som vi er, tillader vi dem at holde af det hele menneske, og vi giver andre plads til, at de også kan være hele mennesker. Vi lader maskerne falde og møder hinanden åbent og ærligt. Dét er der en kæmpe styrke i. Og da jeg tillod mig selv at lade masken falde og bare være mig, oplevede jeg også, hvordan brikkerne stille og roligt faldt i hak. 

.

HUSK AT GIVE PLADS TIL NYDELSE SÅ DU KAN MÆRKE DIG SELV

Jeg har det med at presse mig selv for hårdt, så jeg lige pludselig ikke længere kan mærke mig selv og ved, det er tid til at trække stikket og kræve ro og selvomsorg. Det er svært for mig at slappe af. At give mig selv lov til stilhed og ”uproduktive” perioder. Men jeg nogle gange er det mest produktive, vi kan gøre for os selv, at trække stikket helt og lade op. Vi er ikke supermennesker. Vi har brug for genopladningsperioder, og dem må vi gerne tillade os selv, ellers ender vi med at miste os selv og lægge låg på vores gaver.

En rolig gåtur i naturen giver mig velvære og bringer en glæde og taknemmelighed frem i mig, som genopretter balancen i mig. At betragte naturens forunderligheder ned i de små detaljer kan noget helt særligt for mig. Tænk, hvor smukt et ganske almindeligt blad er i al sin enkelthed, en slags naturligt kunstværk. Her sænker roen sig over mig, og jeg begynder at mærke mig selv igen og føle skabertrangen banke på på ny.

.

Hvad bringer glæden frem i dig?
Hvornår føler du dig allermest som fantastiske dig?

Brug dét som din guide til at finde mere af fantastiske dig frem.